preloader

Nyheder december 2021Nyt

Tilføjelser og forbedringer til lagerstyringssystemet Thetis IMS foretaget i december 2021

post-thumb

Skrevet af Lars Møberg-Poulsen / Dec 30, 2021

Bekræft afslut modtagelse

Du bliver fremover bedt om at bekræfte, at du ønsker at afslutte modtagelse, når du arbejder på en håndholdt enhed.

Ændringer til poster

Det er fremover muligt at få vist de ændringer, der er lavet i en given revision af en post, ved at holde musen over revisionen.

Split til beholdning

Det er nu muligt på arbejdsstationer at flytte varer fra en beholdning til en anden. I gør det ved at splitte den første beholdning til en anden eksisterende beholdning. Den anden beholdning vil få den første beholdnings alder, hvis den første beholdnings alder er større end den anden beholdnings. De to beholdninger skal have samme status, batch-nummer og udløbsdato.

Efterspørgselsprognose

Det er nu muligt at forudsige det fremtidige salg af jeres produkter og handelsvarer. Efterspørgselsprognosen bruger AI til at forudsige efterspørgslen på både dag, uge og månedsbasis.

Omsætning fra fragt

Salgsstatistikken viser nu også jeres omsætning på fragtydelser. Fragtydelserne bliver vist på en selvstændig fane.

Ny transportør: Budbee

Det er nu muligt at udskrive labels fra Budbee som en integreret del af pakkeprocessen.

Kontakt os

Har du spørgsmål til noget af ovenstående, kan du kontakte os via formularen her.

Del: